Whitepaper skoler og indeklima uden space interaktiv - Flipbook - Side 6
Samfundsøkonomisk
gevinst
Mere end en halv million danske børn og unge, og omkring 50.000 ansatte tilbringer en stor del af deres tid i
de danske skoler.
Udover de positive konsekvenser ved læring og præstation, så har et godt indeklima i de danske skoler
også en stor samfundsøkonomisk gevinst.
I et studie fra 20201 har man forsøgt at lave en samfundsøkonomisk model, der viser sammenhængen
mellem indeklima, præstation og sygefravær.
Undersøgelsen viste blandet andet nedenstående samfundsøkonomiske gevinster ved et godt indeklima:
•
Øget indlæring: Gevinst på 2,9-10,1 mio. kr. i nutidsværdi for en skole med 650 elever set over 30
år.
•
Mindre sygefravær: Gevinst på 11-22 mio. kr. for eleverne og op til 1,16 mio. kr. for lærerne set
over 30 år for en skole med 650 elever og 50 lærer.
Mange ældre skoler er blevet renoveret gennem de sidste årtier. I den forbindelse har der typisk været fokus
på en reduktion af energiforbrug og klimabelastning på grund af det bæredygtige aspekt.
Det er dog vigtigt at pointere, at det bæredygtige byggeri skal tage hånd om tre perspektiver:
•
Miljømæssig bæredygtighed: Skåne miljøet og reducere energi- og ressourceforbruget.
•
Økonomisk bæredygtighed: Tænke langsigtet i investeringerne.
•
Social bæredygtighed: Sikre sunde bygninger, der kan give brugerne de bedste betingelser for at
leve og trives.
Under den sociale bæredygtighed finder vi begrebet ”et sundt indeklima”. Samtidig skal det gode indeklima
også skabes i respekt for de to andre perspektiver, så der bliver en ligelig fordeling, og vi ikke ender med et
godt indeklima, på bekostning af økonomien og miljøet.
1
6
Madsen et al., 2020, samfundsøkonomiske gevinster ved forbedret indeklima (Realdania)