Whitepaper skoler og indeklima uden space interaktiv - Flipbook - Side 27
DAMPA | Skoler og Indeklima
Det sidste fokusområde er det visuelle indeklima.
Dette område dækker over parametre såsom dagslysmængde og -fordeling, udsyn til omgivelser,
elektrisk belysning og blænding.
Bygningsreglement:
Bygningsreglementet sætter krav til både lys, udsyn og elektrisk belysning.
I bygningsreglementet skriver de blandt andet:
Arbejdsrum, opholdsrum, undervisningslokaler og beboelsesrum mv. skal forsynes med vinduer, der er
anbragt, så personer i rummene kan se ud på omgivelserne.
Tilstrækkelig tilgang af dagslys kan dokumenteres ved, at glasarealet uden skyggende forhold
svarer til mindst 10% af det relevante gulvareal.
Konsekvenser:
Flere undersøgelser har vist, at et godt dagslys og adgang til frit udsyn er blandt de mest værdsatte
elementer i et godt indeklima.
Dagslyset er med til at påvirke vores præstationsevne, og netop forandringer i lyset er med til at give
hjernen et boost. Derudover har et grønt udsyn en afstressende effekt.
27