Whitepaper aftersales akustik - Flipbook - Side 5
DAMPA® | Aftersales
Den optimale
efterklangstid
Den optimale efterklangstid afhænger af rummets brug. For eksempel er det i klasseværelser vigtigt, at både den forreste og
bagerste elev kan høre, hvad læren siger og der samtidig ikke opstår støj.
For at opnå den rette akustik i rummet er det derfor vigtigt, at de lydabsorberende elementer placeres hensigtsmæssigt i
lokalet.
Placér hvor lyden rammer først
Lyd fordeler sig i alle retninger, og vil reflektere fra de flader, den møder på sin vej. For at stoppe lyden og dermed sænke efterklangstiden, skal det gøres så effektivt som muligt.
Tænk over hvor lyden udspringer fra
Oftest skal de lydabsorberende elementer placeres så tæt på lydkilden som muligt, altså der hvor lyden vil ramme først. Det
afhænger dog af, hvad rummet skal bruges til.
Der er eksempelvis stor forskel på, om det er et kontor, hvor lyden kan komme mange steder fra eller om det er en koncertsal,
hvor lyden kommer ét sted fra.
På kontoret vil det give mening at sprede de lydabsorberende elementer i lokalet for at optimere og tilpasse akustikken, modsat i koncertsalen, hvor lyden har en hel specifik funktion og skal have lov til at ”rejse” i lokalet, så selv de bagerste lyttere får
al lyden med. Her vil det være optimalt primært at placere dem på endevæggene, så det først er her lyden overvejende bliver
absorberet.
Brug loftet
Loftet er en stor disponibel flade, der igen oftest er tæt på lydkilden og er derfor en fremragende flade at bruge som lydabsorberende element. Dette er dog også ofte en større investering at installere et helt nyt akustisk loft.
Brug væggene
Som alternativ til loftet kan vi bruge væggene.
En tommelfingerregel er, at væggene skal dækkes med lydabsorberende materiale svarende til ca. 20% af gulvarealet og
placeres på to tilstødende vægge – medmindre rummets brug fortæller os noget andet.
Det skyldes at væggen oftest er tæt på lydkilden, f.eks. mennesker, der taler.
Herudover er det ofte økonomisk billigere samt en del lettere at opsætte akustiske løsninger på væggene fremfor et helt nyt
loft.
5