DAMPA_75_år_med_quiet_design_digital_DA - Flipbook - Page 84
Den første ordre på panelerne kom via den københavnske
arkitekt og kongelige bygningsinspektør Svenn Eske Kristensen, som stod for ombygningen af den eksklusive herretøjsforretning Julius Kopp på Amagertorv på Strøget.
Han havde oprindeligt specificeret brugen af amerikansk
designede Sanacoustic-paneler, produceret af Otto V. Jensen, men efter et besøg fra Dæmpas sælger, Harry Schrøder, besluttede han sig i stedet for at anvende det nye
produkt fra Dæmpa.
En komplikation opstod, da de perforerede paneler skulle
skjule butikkens varme- og ventilationssystem, som skulle
installeres i hulrummet over det nedhængte loft. For at tillade
varm luft at cirkulere blev panelerne under ventilationsudtagene leveret uden den sædvanlige mineralulds- og silkepapirsbagside, hvilket hurtigt førte til misfarvning som følge af
ophobning af støv fra omgivelserne. Dæmpas sælgere havde håbet at kunne bruge butikken som et forbillede på det
nye loftdesign i vellykket anvendelse, men i stedet blev den
til et advarende eksempel på, hvad der kunne ske, hvis en
kunde valgte at udelade de anbefalede materialer bag panelerne.
84