DAMPA_75_år_med_quiet_design_digital_DA - Flipbook - Page 79
Ombygningen af fabrikken i Tommerup blev ledet af ingeniøren Erik Bahnsen, som blev overført fra den eksisterende
fabrik i Sankt Klemens. Han fik bolig i et hus lige ved siden af
fabrikken og stillet en ældre Volkswagen til rådighed som
firmabil. Her gik han i gang med at installere og tilpasse
maskiner til klipning, profilering og perforering af aluminium.
Det var desuden nødvendigt at udvikle effektive metoder til
affedtning, kromatering og lakering af aluminiummet. Dette
arbejde blev udført i samarbejde med den danske virksomhed Agro Lindinger, som primært importerede kemikalier til
landbruget, samt med den britiske kemikalie- og lakproducent ICI (Imperial Chemical Industries). Da Agro Lindingers
ejer, Asger Juul Linding Lindinger, også havde været aktiv i
den danske modstandsbevægelse, var han formentlig en
betroet bekendt af Jean Fischer.
I 1958 hentede Erik Bahnsen sin svigermor, Ingeborg Jakobsen, ind som ansvarlig for Dæmpas kemiske udviklingsarbejde – en opgave, hun varetog frem til sin pensionering i
1975. En tidligere ingeniørkollega til både Bahnsen og
Jakobsen, Kurt Pedersen, har fortalt, at hun dagligt pendlede med toget mellem Odense og Tommerup. Når hun
enkelte gange blev så opslugt af sit arbejde, at hun glemte at
gå til stationen i tide, holdt lokomotivføreren et særligt stop
uden for fabrikken og blæste i fløjten for at gøre hende
opmærksom. Hun løb da hen til toget med opløftet skørt for
ikke at snuble og steg på toget fra sporet.
Aluminiumsstrippene, som panelerne blev klippet, perforeret og profileret fra, blev leveret med lastbil og hejst op til
første sal, hvor de blev opbevaret. I et lille værksted ved
siden af fandt vedligeholdelse og reparation af fabrikkens
maskiner sted. Disse blev løftet op gennem skakten fra en
gammel vareelevator, der ellers ikke længere var i brug.
Hvis der skulle udføres svejsearbejde, foregik det i garagen
ved siden af Erik Bahnsens hus længere nede ad vejen.
Bæreskinnerne, som panelerne skulle monteres på, blev
leveret i fire meter lange sektioner og krævede både affedtning og lakering. Lakeringen blev udført i garagen hos en
lokal vognmand, da det på daværende tidspunkt var det
eneste sted i Tommerup med plads nok til de lange elementer.
Fabrikken havde kun et lille kontor til værkføreren, en nordmand ved navn Thor Sprone, samt en sekretær, Ruth Jensen. I alt var der omkring 25–30 ansatte, hvilket skabte en
næsten familiær stemning.
79
