DAMPA_75_år_med_quiet_design_digital_DA - Flipbook - Page 60
Formentlig i forlængelse af et besøg fra Fischer hos Arne
Jacobsens tegnestue omkring 1952, hvor arkitekten arbejdede på et nyt rådhus til Rødovre, et af hans tidligste værker
i International Style, blev Dæmpa-lofter valgt til brug i bygningens indre. I byrådssalen blev der desuden opsat store
vægpaneler i samme design på begge sider af byrådsmedlemmernes pladser. Bygningen blev indviet i 1956 og vakte
straks international opmærksomhed og anerkendelse for
sin gennemførte, raffinerede og sofistikerede arkitektur og
detaljering, hvortil Dæmpa-panelerne, på deres afdæmpede måde, bidrog markant.
Alle bygningens elementer var konsekvent rektangulære.
”Curtain wall”-facaderne bestående af glas- og brystningspaneler indrammet i markant profileret aluminium. Gavlene
var beklædt med blokke af Solvåg-marmor.
De indvendige overflader videreførte dette modulære og gitterbaserede formsprog: vægbeklædningerne bestod af
enten finerede krydsfinerplader eller malede gipsplader
med skyggefuger mellem. De diskret perforerede Dæmpapanelers afrundede kanter opfangede sidebelysningen og
skabte endnu et gittermønster, som gik igen overalt i interiøret.
60