DAMPA_75_år_med_quiet_design_digital_DA - Flipbook - Page 59
Langelinie Pavillonen, Eva og Nils Koppel, 1958
Foto: Langelinie Pavillonen
I anden halvdel af årtiet blev den traditionelt orienterede
murstens- og trækonstruktion, som havde præget arkitekturen før og umiddelbart efter Anden Verdenskrig, i høj grad
afløst af det mere hårdkantede, amerikansk påvirkede stål,
glas og beton fra den såkaldte ”International Style”.
De glasbeklædte ”curtain wall”-facader og de eksklusive
materialer kombineret med minimalistiske detaljer i nyere
amerikanske bygninger som Lever House af Skidmore,
Owings & Merrill og Seagram Building af Ludwig Mies van
der Rohe, beliggende på hver sin side af Park Avenue i New
York, vakte stor beundring i slutningen af 1950’erne og blev
præsenteret i det danske fagblad Arkitekten.
I Danmark var det etablerede navne som Arne Jacobsen og
Vilhelm Lauritzen, der gik forrest med introduktionen af denne nye stilretning, hvorefter yngre arkitekter fulgte trop.
59