DAMPA_75_år_med_quiet_design_digital_DA - Flipbook - Page 35
En af direktørerne i Det Fyenske Trælastkompagni, Lange
Nielsen (hvis søn havde opfundet navnet Dæmpa), foreslog,
at en virksomhed i Skanderborg i Jylland, ejet af andre medlemmer af hans familie, kunne stå for at bore hullerne i træfiberpladerne. Et lokalt snedkerfirma i Odense ved navn
Poulsen blev rekrutteret til at skære panelerne til i de ønskede mål. Dette indebar naturligvis transport af materialet
omkring 130 kilometer mellem de to værksteder, hvilket
langt fra var optimalt.
Ikke desto mindre valgte Det Fyenske Trælastkompagni at
fortsætte, og de første paneler blev lanceret i 1951. Da det
skete, reagerede de to etablerede danske leverandører af
akustiklofter, Ikas og Otto V. Jensen (sidstnævnte producerede amerikansk designede Sanacoustic-paneler på licens),
ved at sænke deres priser, hvilket betød, at det var svært at
opnå overskud i de første par år.
Heldigvis havde Det Fyenske Trælastkompagni ansat to
dygtige sælgere, Otto Møller og Harry Schrøder, som delte
landet imellem sig og rejste vidt omkring for at besøge
potentielle kunder.
35