DAMPA_75_år_med_quiet_design_digital_DA - Flipbook - Page 32
Hos Det Fyenske Trælastkompagni kastede Fischer sig
entusiastisk over arbejdet og begyndte at eksperimentere
med at bore i træfiberplader for at finde den optimale hulstørrelse og -tæthed, der både var nem at producere og gav
den bedste akustiske effekt. Da der på det tidspunkt hverken var fabrikslokaler eller maskineri til at producere panelerne internt, måtte fremstillingen i første omgang udliciteres
til eksterne leverandører. Det betød, at designet skulle kunne fremstilles med almindelige træbearbejdningsmaskiner.
Fischer besluttede derfor, at den bedste løsning under de
givne omstændigheder var at anvende bløde træfiberplader
med en tykkelse på én centimeter til at fremstille paneler i
størrelsen 40 x 50 cm med affasede kanter. Disse paneler
var beregnet til direkte montering på pudsede lofter, som
skulle være helt plane.
Ved de mest almindelige menneskelige talefrekvenser, 500,
1000 og 2000 Hertz, havde Dæmpa-panelerne en absorptionskoefficient på mellem 0,6 og 0,65, mens den ved 4000
Hertz var 0,5, hvilket var en smule bedre end konkurrenternes paneler.
32