DAMPA_75_år_med_quiet_design_digital_DA - Flipbook - Page 30
I november foretog Erik Pedersen først et kort besøg på
Arki-fabrikken, efterfulgt af et længere ophold på en uge,
hvor han overtog licensen og blev instrueret i, hvordan panelerne blev fremstillet på stedet. Det stod hurtigt klart for ham,
at hans egen viden om akustik var langt mere omfattende
end den, Arkis ledelse besad, og at fabrikkens produktionsmetoder langt fra var optimale. Det skyldes, at de maskiner,
der blev anvendt til at perforere de hårde træfiberplader, var
for upræcise. Det medførte, at en bekymrende stor andel
blev beskadiget under boreprocessen og derfor måtte kasseres som spild.
Efter jul rapporterede Pedersen tilbage til Davidsen, at det
havde været spild af penge at købe licens og maskiner fra
Arki. Aftalen blev på en eller anden måde annulleret, og med
Davidsens opbakning tegnede Pedersen selv et design til
en mere effektiv maskine, der kunne perforere træfiberplader til akustiklofter. Samtidig forhørte han sig diskret blandt
tidligere kolleger og venner i byggebranchen om potentialet
for at afsætte sådanne paneler i Danmark. Deres vurdering
var, at der ville gå nogle år, før der kom gang i opførelsen af
store offentlige byggerier, og at det derfor ville være risikabelt at sætte produktionen i gang med det samme. Da der
ikke var mangel på job til nyuddannede som Pedersen, havde han ingen betænkeligheder ved at give Davidsen denne
ærlige tilbagemelding, som han var enig i. Tegningerne til
perforeringsmaskinen blev derfor lagt i en skuffe og sat i
bero.
30
Kort tid efter blev Pedersen headhuntet til en stilling som
fabriksleder hos en cementproducent i Holbæk. Da han
havde haft et godt samarbejde med Det Fyenske Trælastkompagni, følte han sig forpligtet til at finde en egnet efterfølger, som kunne videreføre projektet med akustikpaneler.
Hans første tanke var, at Jean Arnold Fischer var ideel. Han
var også maskinkonstruktør, og hans virksomhed, Fischer &
Fasting, var tilfældigvis for nylig blevet hyret af Trælastkompagniets datterselskab Betonco til at designe en maskine til
støbning af hule betonblokke til hulmurskonstruktion.
Pedersen havde været imponeret over Fischers evner og
fornemmede, at han besad en særlig indsigt og dermed
også ville kunne tilegne sig og forstå den nødvendige akustiske teori. Da Pedersen skulle flytte fra Odense til Holbæk,
tilbød han Fischer sin lejebolig som en ekstra motivation.
Fischers liv havde tidligere været præget af stor fare. Under
Anden Verdenskrig havde han tilsluttet sig modstandsbevægelsen og deltaget i sabotageaktioner, hvilket førte til, at
han blev anholdt af Gestapo sidst i 1944. Han blev først
fængslet i Danmark og siden deporteret til koncentrationslejren Neuengamme, hvorfra han blev frigivet ved Tysklands
kapitulation det følgende forår. Han blev derefter sendt hjem
til Danmark – meget heldig ikke at være blevet drabt, som så
mange andre, især i betragtning af hans jødiske baggrund.
Da Hans Muus også havde været aktiv i modstandsbevægelsen, er det sandsynligt, at de to allerede kendte og
respekterede hinanden som tidligere krigskammerater.
