DAMPA_75_år_med_quiet_design_digital_DA - Flipbook - Side 292
Aarhus Statsgymnasium, speciel loftløsning monteret i 1959
Mogens Kjærgaard, som har været hos DAMPA i 36 år og i
dag er Head of R&D & Sustainability, udtaler:
“Hos DAMPA har vi opbygget en betydelig mængde ekspertise. Arkitekter og ingeniører, der besøger os for at drøfte
projekter, som forventer, at vi kun tilbyder standardløsninger,
bliver overraskede over, hvor mange kompetencer vi faktisk
råder over. Vi har gode relationer til specialiserede virksomheder, der kan udføre præcisionsarbejde og efterbehandlinger, som gør det muligt for os at tilbyde helt særlige løsninger
ud over vores standardsortiment.
Sommetider kommer arkitekter med 50 år gamle tegninger
eller billeder af bygninger, der skal renoveres, og spørger om
vi kan genskabe de lofter, vi leverede dengang, og det kan vi
som regel, så vi bevarer det originale udtryk, mens vi integrerer moderne teknologi til belysning og indeklima.
292