DAMPA_75_år_med_quiet_design_digital_DA - Flipbook - Side 272
DAMPA i nyere tid
I nyere tid har der også været en lang række projekter for
kontorbygninger og hovedsæder. KB32 er en innovativ
ombygning af tidligere jernbanekontorer og godsterminal i
det centrale København, som oprindeligt blev opført i 1967
efter tegninger af Ole Hagen og omdannet til et moderne
kontorkompleks af Vilhelm Lauritzen Arkitekter. Ombygningen blev færdiggjort i 2021.
Ferring Soundport i Kastrup, færdiggjort i 2022 og tegnet af
Foster Associates i London, udgør det spektakulære nye
hovedsæde for Ferring Pharmaceuticals A/S. Med sin kystnære placering ved Øresundsforbindelsen, lige nord for
Københavns Lufthavn, tilbyder bygningens store glaspartier
panoramaudsigt mod Malmø og den svenske kyst. Den trekantede bygning rejser sig fra en solid sokkel og er omgivet
af vand på næsten alle sider. De seks etager, som rummer
kontorer og laboratorier omkring et centralt atrium, skyder
ud og skaber skyggefulde zoner på hver etage.
272