DAMPA_75_år_med_quiet_design_digital_DA - Flipbook - Page 27
Det Fyenske Trælastkompagni var selv blevet dannet i 1929
gennem en fusion mellem to eksisterende trælastvirksomheder. Den ældste af disse var C.T. & P. Jensens Trælastforretning, grundlagt i 1858. Den anden var Wilh. R. Maegaards
Trælastforretning, som var datterselskab til den større
Odense-virksomhed Wilh. R. Maegaard, der beskæftigede
sig med en bred vifte af grossistaktiviteter, primært inden for
landbrugssektoren. Maegaard-koncernen gik ind i træbranchen i 1915 ved at overtage et lokalt savværk for at udvide
sit forretningsområde.
Wilh. R. Maegaard udsprang af det meget store grossistforetagende Elias B. Muus, som blev grundlagt i 1829 i Kerteminde og oprindeligt beskæftigede sig med korn og
foderstoffer. Allerede i begyndelsen af 1900-tallet havde
Muus’ forretninger bredt sig over store dele af Danmark og
ud over landets grænser.
Det var Elias B. Muus’ ældste søn, Thorbjørn, der stod bag
sammenlægningen af C.T. & P. Jensen og Wilh. R. Maegaards Trælastforretning. Fusionen blev fulgt op af endnu en
overtagelse i 1932, hvor den største konkurrent, A/S Odense Savværk, blev opkøbt.
Muus-familiens stigende involvering i træbranchen fra 1915
var særdeles velvalgt, idet Odense på dette tidspunkt var
midt i en kraftig industrialisering. I 1917 etablerede københavnske reder A.P. Møller (grundlæggeren af det senere verdensberømte Mærsk) Odense Staalskibsværft til bygning af
fragtskibe til hans og andre transportvirksomheder. Selvom
skibene primært blev opført i stål, blev der brugt store
mængder træ til dæk, overbygninger og interiør.
Samtidig fandtes der omkring Odense en lang række småindustrier, der producerede møbler og andre træbaserede
produkter. Trælast var blot ét af de byggematerialeområder,
Muus-familien investerede i på dette tidspunkt. Blandt de
øvrige var Odense Kalkværk, opkøbt i 1917, og Odense
Cement, Rør og Tangstensfabrik, som blev erhvervet i 1924.
De to virksomheder blev senere lagt sammen. Da Det Fyenske Trælastkompagni blev dannet seks år senere, beholdt
Muus-familien to tredjedele af aktierne og dermed den
bestemmende ejerandel.
Muus-familien forblev ejer af virksomheden, da produktionen af Dæmpa-akustikpaneler begyndte, og i 19 år derefter.
27
