DAMPA_75_år_med_quiet_design_digital_DA - Flipbook - Side 191
Et vendepunkt
Imens fortsatte F.L. Smidth bestræbelserne på at sælge
DAMPA. Forhandlinger med den hollandske Van Geel-gruppe, beliggende i Boxtel nær Eindhoven, resulterede i september 1993 i et salg af 49 % af aktierne. Van Geel var
primært producent af kabelstyrings- og føringssystemer,
kabelbakker og kabelstiger, men ejede også en mindre
loftsdivision, som benyttede samme stålprofileringsteknologi til fremstilling af ophæng og paneler. Virksomheden havde
samlet set 470 ansatte og en årlig omsætning på 140 millioner gylden (omtrent 488 millioner danske kroner). Sammen
var Van Geel og DAMPA Europas femtestørste producent af
lofter.
Formanden for DAMPAs bestyrelse, Ole Trolle, briefede ham
meget direkte: hans opgave var at gøre DAMPA profitabel,
så Van Geel ville acceptere at købe de resterende 51 % af
aktierne, og dermed frigøre F.L. Smidth fra involveringen.
Trolle forklarede relationen mellem F.L. Smidth og Van Geel
med en metafor fra bilverdenen: han selv holdt hånden på
bremsen, men havde givet rattet og speederen til Jack Van
Geel. Bahr skulle tage instrukser fra sidstnævnte, medmindre en beslutning risikerede at skade DAMPA. I så fald skulle
han rådføre sig med Trolle om at bruge bremsen.
Kompan, TNT Arkitekter, 2011
Foto: Morten Schriver, 2011
I mellemtiden var DAMPAs administrerende direktør, Uffe
Henriksen, i efteråret 1995 nødt til at trække sig tilbage på
grund af sygdom. Han havde gjort modige forsøg på at bringe virksomheden tilbage til profit i en tid præget af vanskelige og ustabile markedsforhold som følge af krisen i Det
Europæiske Valutasamarbejde og den tidlige 1990’errecession, der havde sit udspring i USA.
Jens Ole Bahr blev headhuntet som Henriksens afløser og
tiltrådte i november 1995. Med en kandidatgrad fra Handelshøjskolen i Aarhus havde han en mere end 20 år lang
erhvervskarriere bag sig i virksomheder som Mejeriselskabet Danmark (senere kendt som Arla), industrivirksomheden
Stenhøj, byggematerialeleverandøren Phønix, typehusproducenten Hosby og senest Brenderup Trailere, som fremstillede biltrailere. Bahr blev rekrutteret af F.L. Smidth
primært på baggrund af sit ry for at vende kriseramte virksomheder.
191