DAMPA_75_år_med_quiet_design_digital_DA - Flipbook - Page 149
Færger bygget i Sverige anvendte også DCC – for eksempel
Kronprinsessan Victoria, Prinsessan Birgitta, Visby og Wasa
Star, hvor de to førstnævnte blev bygget af Gøteborg Arendal for Sessan Linjen og de to sidstnævnte af Öresundsvarvet i Landskrona for Rederi AB Gotland, alle taget i drift i
1981–1982. Nye færger for Stena Line, Stena Danica og
Stena Jutlandica, bygget i Dunkerque i Frankrig og leveret i
1983, havde også omfattende installationer af DCC. Disse
var alle hidtil uset store såkaldte ”jumbofærger” med brede
og rektangulære offentlige rum og gange til spisning, underholdning og shopping, hvilket betød, at lofterne blev fremtrædende elementer i interiørerne.
I USA gav de samme økonomiske og kulturelle trends inden
for forbrug og fritid anledning til en ny generation af Caribbean-krydstogtskibe, hvoraf et par af de første eksempler, Tropicale og Holiday fra Carnival Cruise Line, blev bygget i
Danmark på Aalborg Værft. Deres kahytter, gange og nogle
af fællesarealerne havde ligeledes DCC-paneler.
En anden betydelig kontrakt var Norwegian Caribbean
Lines ombygning af den berømte transatlantiske liner France
til krydstogtskibet Norway, som ved genindsættelsen var
verdens største. Disse kontrakter markerede begyndelsen
på et meget lukrativt og glamourøst nyt marked for Dæmpa
og et, der fortsat er af stor betydning for virksomheden.
149