DAMPA_75_år_med_quiet_design_digital_DA - Flipbook - Page 130
Dæmpa udviklede også en ”heavy-duty”-version af DCCpanelerne, hvor der blev anvendt tykkere stål og større perforeringer, særligt til brug i færgers vogndæk og andre
tilsvarende arealer på land, såsom parkeringshuse og busterminaler. En tidlig installation fandt sted på vogndækkene
på Mols-Liniens færger Mette Mols og Maren Mols, som
blev bygget i Helsingør og færdiggjort i 1975.
Andre bemærkelsesværdige færger fra den efterfølgende
periode, hvor DCC-systemet blev anvendt i passagerområderne, omfattede blandt andet endnu en større DFDS-færge til Nordsøen, Dana Anglia, der blev leveret fra Aalborg
Værft i 1978, samt Jens Kofoed og Povl Anker, bygget for
Bornholmstrafikken og leveret i henholdsvis 1978 og 1979.
De betjente ruterne mellem København og Ystad i Sverige
og Bornholm.
Ved udgangen af 1970’erne havde DCC-systemet opnået
en markedsandel på 90 procent i Danmark og en betydelig
andel af det øvrige europæiske marked for skibsinteriør. At
gå fra ingenting til dominans inden for sektoren var en
bemærkelsesværdig bedrift og et klart vidnesbyrd om formåen i et produktsortiment der, mere end et halvt århundrede efter sin lancering, stadig er i produktion.
Bildæk, cirka 2000
130