Akustik whitepaper - Flipbook - Side 18
Bæredygtighed
I vores arbejde med bæredygtighed arbejder vi ud fra en “Reduce-Reuse-Recycle”-tilgang.
Reduce
Stål og aluminium sikrer, at løsningerne har en lang levetid grundet metallernes robuste egenskaber.
Alle vores loftløsninger har blandt andet en certificeret levetid på minimum 50 år. Dermed reduceres eksempelvis behovet for, at der produceres nye produkter.
Reuse
Grundet metallernes lange levetid og robuste overflade kan løsningerne ofte genbruges efter endt originalt
brug.
Produkterne kan enten genbruges gennem direkte genbrug, hvor de blot tages ned og monteres et nyt sted,
eller tilpasses til et nyt område grundet ændrede behov.
Ønskes der en ændring i udtrykket, kan produkterne omlakeres, så de får en ny farve.
Er der ændrede behov i forhold til akustikken, er det i de fleste tilfælde muligt at ilægge eller skifte den nuværende tillægsisolering for at opnå en højere akustikklasse.
Recycle
Med en akustikløsning i stål eller aluminium opnår du en løsning, der kan indgå i den cirkulære økonomi, da
begge materialer er 100% genanvendelige.
Når man genanvender materialet, spares der betydeligt på CO2 aftrykket, mens man samtidig beholder alle
metallernes egenskaber.
Derfor indeholder alle DAMPA-løsninger allerede genanvendt materiale og vi arbejder hele tiden på at forbedre vores løsninger. Derfor har vi tilføjet en ny type aluminium til vores sortiment. Materialet består af 75%
post-consumer aluminium og de resterende 25% primært af genanvendt materiale fra internt spild. Dermed
sænkes akustikløsningernes CO2-aftryk yderligere.
Læs mere om materialet her.
18